Ny podcast om parenteral ernæring

Igennem to afsnit af podcasten Læge til Læge kan du blive klogere på hjemmeparenteral ernæring fra et sygepleje- og lægefagligt perspektiv.

7.05.24

Parenteral ernæring er livsvigtig for patienter, der lider af tarmsvigt. For nogen er det den eneste måde, som de kan få nok ernæring på.

Men hvordan foregår det? Hvad skal der til, for at man kan få det derhjemme og hvordan kan man få et godt og normalt liv, når man er afhængig af at få væske og næringsstoffer ind via et kateter i blodbanen i stedet for mave-tarm-kanalen, som de fleste andre.

Alt det og meget mere kan du få svar på i SundhedsTV’s podcast Læge til Læge, hvor sygeplejerske Louise Bangsgaard Antonsen og læge Palle Bekker Jeppesen over to afsnit øser ud af deres viden om parenteral ernæring, hjemmeparenteral ernæring (HPN) og om de sygepleje- og lægefaglige overvejelser, man skal gøre sig, når man er i kontakt med patienter med tarmsvigt.

Find Læge til Læge der hvor du normalt lytter til podcasts eller via linkene herunder.


Del 1

Med professor og overlæge Palle Bekker Jeppesen 

Del 2

Med klinisk sygeplejespecialist Louise Bangsgaard Antonsen